KRISECENTER
Hvad er et krisecenter?
Et krisecenter som VestaRAM er et trygt og beskyttet sted, hvor personer, der oplever vold, trusler eller anden alvorlig krise i hjemmet, kan få akut hjælp og støtte. Et krisecenter er et trygt sted for personer, der oplever vold – herunder særligt krisecenter for kvinder og tilbud til familier Hvis du søger hjælp i Østjylland, kan du læse mere om vores krisecenter i Aarhus og hvordan vi kan støtte dig i en svær situation.
Formålet med VestaRAM er at tilbyde sikkerhed, omsorg og professionel rådgivning til mennesker i udsatte og sårbare situationer – ofte kvinder og børn, men også mænd og unge kan få hjælp.
Hos VestaRAM kan du få et midlertidigt ophold, hvis du ikke føler dig tryg i dit eget hjem. Her får du adgang til støtte fra socialrådgivere, psykologer og andre fagpersoner, der kan hjælpe dig med at bearbejde oplevelserne og planlægge dine næste skridt. Vi tilbyder både praktisk hjælp, juridisk rådgivning og samtaler, der styrker dine muligheder for at skabe en ny og tryg tilværelse.
Opholdet på krisecenteret er typisk anonymt og uden krav om politianmeldelse. Du bestemmer selv, hvor længe du har brug for at blive, og der er fokus på at skabe ro, sikkerhed og støtte til både voksne og børn. VestaRAM hjælper også med kontakt til myndigheder, bolig, økonomi og eventuelle retssager, så vejen videre bliver så tryg som muligt.
Relateret indhold: