Om os

Om VestaRAM Krisecenter

VestaRAM Krisecenter er en selvejende institution, der tilbyder midlertidigt ophold til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller befinder sig i en tilsvarende krisesituation relateret til familie- eller samlivsforhold. Kvinder kan medbringe deres børn, som også vil modtage omsorg og støtte under opholdet.

Vi har særlige kompetencer og erfaring inden for æresrelaterede problematikker. Som følge af de unikke udfordringer ved æresrelaterede trusler har vi øget fokus på sikkerhed og arbejder ud fra skærpede sikkerhedskrav.

Vores mål er at skabe et trygt og roligt miljø, hvor kvinder og børn kan finde nærvær og omsorg. Vi lægger stor vægt på deres sikkerhed og støtter kvinderne i at genopbygge selvtillid og selvrespekt, så de kan tage kontrol over deres liv igen.

krisecenter med skjult adresse

Vores værdier

Ordentlighed

Empati

Professionalisme

Arbejdsglæde

Lovgrundlag

VestaRAM Krisecenter er godkendt i henhold til Servicelovens § 109.

  • Psykologbehandling tilbydes kvinder og børn under opholdet i henhold til Servicelovens § 109, stk. 8. Og § 109, stk. 10
  • Støtte og vejledning i forhold til bolig, økonomi, skole, sundhedsvæsen m.v. gives i overensstemmelse med Servicelovens § 109, stk. 7.

Tilbud til indskrevne kvinder og børn

  • Psykologbehandling: Kvinder og børn får adgang til behandling ved en autoriseret psykolog under opholdet.
  • Personlig støtte: Hver kvinde tilknyttes mindst én fast kontaktperson, som løbende tilbyder jeg-støttende samtaler med fokus på trivsel og udvikling.
  • Hjælp til selvhjælp: Vores dygtige socialrådgivere og kontaktpersoner giver støtte og vejledning i at håndtere praktiske udfordringer som boligforhold, opholdssager, familieretlige forhold, økonomi, arbejdsmarked, skole og sundhedsvæsen m.m.
  • Udarbejdelse af PATRIARK risikovurderinger og Genogrammer i sager, der har et muligt æresrelateret aspekt.
  • Børnefaglig medarbejder: Vores børnefaglige medarbejder er børnenes talerør og støtte desuden kvinderne i det, som omhandler børnene
  • Tolk: Vi tilbyder tolk i det omfang, der er behov for.
Døgntelefon
Kontakt os

Tøv aldrig med at kontakte os – Vi er klar ved telefonen døgnet rundt  24 / 7 / 365