Pakkelisten
Pakkelisten til dit ophold på VestaRAM
Din og dine børns sikkerhed kommer først. Hvis det er for farligt at tage bestemte ting med, er det vigtigste, at du og dine børn kommer væk på en tryg måde.
Når du vælger at bryde ud af volden og flytter ind på VestaRAM Krisecenter, kan der dog være nogle ting, der er gode at have med.
Hos os sørger vi for, at det mest nødvendige allerede er til stede. Hvert værelse er udstyret med dyner, puder og håndklæder, og i starten hjælper vi også med andre basale fornødenheder, heriblandt mad.
Det kan være en god idé at forberede sig så godt som muligt inden ankomst, og hvis du vil vide mere om, hvordan hverdagen ser ud, kan du læse om dit ophold hos os.
Pakkelisten
Dine dokumenter
- NemID, sygesikringskort, kørekort.
- Hævekort og penge.
- Medicin og recepter.
- Alle officielle papirer om dig selv og dine børn. Fx pas, vielsesattest, dåbsattest, immigrationspapirer, uddannelsespapirer m.m.
Dit elektronik (Computere, telefoner & tablets)
- Hvis det er muligt, anbefaler vi, at du medbringer en ny billig telefon og et taletidskort.
- Hvis du normalt bruger AirPods og gerne vil have et headset, så anbefaler vi, at du køber et billigt headset i stedet, som ikke bruger lokationstjenester.
Dine personlige ting
- Tøj og sko til årstiderne.
- Nøgler til dit hjem.
- Nødvendige toiletsager.
- Personlige ting med stor affektionsværdi, som eksempelvis billeder eller andet.
Dine børns ting
- Tag barnets yndlingslegetøj med - eksempelvis en bamse eller andet, der kan være med til at skabe tryghed.
- Tøj og sko til årstiderne.
Døgntelefon
Kontakt os
Tøv aldrig med at kontakte os – Vi er klar ved telefonen døgnet rundt 24 / 7 / 365